Med Aula kan du …
- Følge med i, hvad der sker i dit barns hverdag
- Kommunikere med medarbejdere og de andre forældre
- Tilmelde dig arrangementer og møder
Aula skal styrke samarbejdet
Når du som forælder involverer dig i dit barns hverdag i skolen, SFO’en eller klubben, smitter det positivt af på dit barns læring, trivsel og udvikling. Målet med Aula er derfor at styrke samarbejdet med en enkel og brugervenlig løsning, som skal gøre det nemt at samarbejde og finde relevant information.
Sådan kommer du på Aula
Du kommer på Aula med appen ”Aula til forældre og elever” eller på aula.dk
Første gang du logger på Aula, skal du bruge MitID og tage stilling til en række ting, fx om skolen og klubben må dele dine kontaktoplysninger om dig og dit barn.
Sådan får du hjælp til Aula
Spørg skolen eller ring til Den Digitale Hotline på 70 20 00 00