Gå til hovedindhold

Dit barns sociale udvikling og trivsel

På Elev skole prioriterer vi dit barns sociale udvikling og trivsel meget højt. Det er noget, vi arbejder aktivt med hver dag, og alle har et medansvar for den enkeltes trivsel på vores skoler.

To børn og en voksen laver ringridning i trillebør

Indhold

    Du har et medansvar for dit barns og klassens trivsel.

    Som forælder har du et stort ansvar for både dit eget barns trivsel på skolen, men også for hele klassens trivsel. Det er dig, der sørger for, at dit barn møder udhvilet i skole, får sund mad og motion og møder velforberedt. Men du er også rollemodel for dit barn. Det du siger og viser med dine handlinger har stor betydning for dit barns sprog og handlinger i skolen. Derfor er du en slags “usynlig klassekammerat”, som sidder med i klassen hver dag. Nedenfor kan du læse mere om “den usynlige klassekammerat” og vores forventninger til dig.

    Trivselsplanen er også skolens anti-mobbestrategi

    På Elev Skole accepterer vi ikke mobning. Hvis vi alligevel oplever det, har vi en handleplan, som vi tager i brug. Handleplanen er en del af skolernes trivselsplan. Planen skaber de bedst mulige rammer for det daglige arbejde med trivsel, og den er blevet til i et samarbejde mellem skolebestyrelse, skoleledelse, medarbejdere og skolens elever.

    Nedenfor kan du læse mere om, hvordan vi arbejder med trivsel og mod mobning på vores skoler:

     

    Præsentation af skolen

    Forebyggende trivselsarbejde

    Ved skoleårets start laver alle klasser en social årsplan. Her prioriterer de indsatserne. Hvad er vigtigst, og hvad skal vi især arbejde med i dette skoleår? Det kommer du til at høre mere om på et forældremøde.

    Vi har også særlige dage, hvor trivslen er i centrum. For dit barn skal ikke kun trives i klassen, men i alle fællesskaber, som det indgår i. På følgende dage har vi særligt fokus på trivsel:

    • Den nationale, store trivselsdag
    • Idrætsdage
    • Digital trivselsdag
    • Udeskoler, SFO-kolonier, lejrskoler og studieture
    • Emneuger
    Sidst opdateret: 5. januar 2026